Der er ingen produkter i kurven.
Jeg er helt pjattet med måner for tiden, og til jul lavede jeg den store stofmåne som topstjerne til mit lille ekstra juletræ i potte. Men måner er selvfølgelig ikke begrænsede til julepynten, og kan sagtens laves i eksempelvis en forårs- eller påskeudgave, der med et smukt bånd kan hænge på vitrineskabet, en gren eller i vinduet.
Med dette køb får du symønstre til månerne i 2 størrelser.
OBS: Dette mønster er også inkluderet i min kreative bog “Sting for sting”, hvor du får 21 idéer til julepynt i stof ♥ Køb bogen her.
Mønstret til disse stofmåner er en digital guide, som du selv skal downloade og printe. Du modtager altså ikke et fysisk produkt. Til gengæld er det nemt at printe skabelonen, så du hurtigt er i gang med kreahyggen.
Basisudstyr
Jeg syr oftest i genbrugsstoffer, og shopper meget sjældent i stofbutikker. Til gengæld går jeg rigtig meget i genbrugsbutikker, og her finder jeg stofrester, duge og gardiner, men også fine kjoler og skjorter er super gode til små sy-selv projekter som jule- og påskepynt. Når jeg køber metervarer, er det ofte lækkert silke, som er mega lækkert at arbejde i. På Etsy kan man også finde fine luksus stoffer. Her vil jeg vil anbefale at søge efter brokade, jacquard eller broderede stoffer. Modsat genbrugsen, kan det dog godt blive en lidt dyr fornøjelse.
De bløde stofmåner er en fantastisk måde at tilføje et strejf af lune og magi til din indretning. De er også en god gaveide til alle, der elsker hjemmelavet stofpynt med et personligt udtryk. Og det er da svært ikke at blive begejstret for en håndlavet kreativ gave.
Der er masser af muligheder for at variere udtrykket på din måne ved at eksperimentere med forskellige stofmønstre, teksturer og farver for at gøre looket unikt. Du kan eksempelvis bruge et metallisk stof til månen og tilføje nogle perler eller pailletter for en glitrende effekt. Du kan også tilføje andre udsmykninger som blonder eller bånd.
Har du syet måner efter mit mønster, ville jeg elske at se resultatet! Del med mig på Instagram @papirpynt.dk eller #papirpynt.dk