Der er ingen produkter i kurven.
Med dette mønster kan du sy dine egne juleklokker og dekorere dem med perler, et lille broderi eller en fin sløjfe. Projektet kræver ikke ret meget stof, så der er god mulighed for at få brugt lidt af stofresterne.
Jeg elsker at sy mit eget julepynt og med mine symønstre til julepynt, håber jeg, at du også får nogle gode timer ved kreabordet, og får lavet en masse fint og personligt julepynt til din julekasse.
Når du køber symønstret til klokkerne, modtager du kort efter en email med link til mønstret. Du skal herefter selv downloade og printe mønstret. Du modtager ikke et fysisk produkt. Med print-selv symønstret er du til gengæld lynhurtigt i gang med kreahyggen.
Mønstret indeholder
Basisudstyr
Printer
Symaskine
Stofsaks - gerne en lille saks, så du nemt kan klippe applikationerne ud
Synål
Knappenåle
En pensel til at rette formen på pynten ud
Jeg syr oftest i genbrugsstoffer, og shopper meget sjældent i stofbutikker. Til gengæld går jeg rigtig meget i genbrugsbutikker, og her finder jeg stofrester, duge og gardiner, men også fine kjoler og skjorter er super gode til små sy-selv projekter som jule- og påskepynt. Når jeg køber metervarer, er det ofte lækkert silke, som er mega lækkert at arbejde i. På Etsy kan man også finde fine luksusstoffer, jeg vil anbefale at søge efter brokade, jaquard eller broderede stoffer. Modsat genbrugsen, kan det dog godt blive en lidt dyr fornøjelse.
Lad klokkerne klinge i juletiden og sprede den varme og festlige stemning, som klokkerne har gjort det i århundreder. Her kommer lidt idéer til at bruge dine klokker i julepyntningen: