Fragt med DAO fra 35 kr ♥
Måner / Symønster
Måner / Symønster
Måner / Symønster
Måner / Symønster
Måner / Symønster
Måner / Symønster
  • Availability: på lager Mange på lager Udsolgt Altid på lager

Måner / Symønster

39,00 kr
    Beskrivelse

    Jeg er helt pjattet med måner for tiden, og til jul lavede jeg den store stofmåne som topstjerne til mit lille ekstra juletræ i potte. Men måner er selvfølgelig ikke begrænsede til julepynten, og kan sagtens laves i eksempelvis en forårs- eller påskeudgave, der med et smukt bånd kan hænge på vitrineskabet, en gren eller i vinduet.

    Med dette køb får du symønstre til månerne i 2 størrelser.

    OBS: Dette mønster er også inkluderet i min kreative bog “Sting for sting”, hvor du får 21 idéer til julepynt i stof ♥ Køb bogen her.

     

    Print-selv digitalt symønster

    Mønstret til disse stofmåner er en digital guide, som du selv skal downloade og printe. Du modtager altså ikke et fysisk produkt. Til gengæld er det nemt at printe skabelonen, så du hurtigt er i gang med kreahyggen.

     

    Dette symønster indeholder

    • Materialeliste
    • Guide til vliesofix
    • Guide & symønster til små måneophæng
    • Guide & symønster til stor måne
    • Printvenlige skabeloner

    Materialer

    • Stof
    • Evt. vlieseline
    • Broderitråd eller glimmergarn
    • Bamsevat
    • Små stofrester til øje og kind
    • Vliesofix
    • Trickmarker tusch (forsvindingstusch) eller blyant

    Basisudstyr

    • Printer så du kan printe mønstret
    • Stofsaks - gerne både en stor og lille
    • Nål & tråd
    • Knappenåle

    Genbrugsstof til dine kreative projekter

    Jeg syr oftest i genbrugsstoffer, og shopper meget sjældent i stofbutikker. Til gengæld går jeg rigtig meget i genbrugsbutikker, og her finder jeg stofrester, duge og gardiner, men også fine kjoler og skjorter er super gode til små sy-selv projekter som jule- og påskepynt. Når jeg køber metervarer, er det ofte lækkert silke, som er mega lækkert at arbejde i. På Etsy kan man også finde fine luksus stoffer. Her vil jeg vil anbefale at søge efter brokade, jacquard eller broderede stoffer. Modsat genbrugsen, kan det dog godt blive en lidt dyr fornøjelse.

    Do-It-Yourself stofpynt

    De bløde stofmåner er en fantastisk måde at tilføje et strejf af lune og magi til din indretning. De er også en god gaveide til alle, der elsker hjemmelavet stofpynt med et personligt udtryk. Og det er da svært ikke at blive begejstret for en håndlavet kreativ gave.

    Der er masser af muligheder for at variere udtrykket på din måne ved at eksperimentere med forskellige stofmønstre, teksturer og farver for at gøre looket unikt. Du kan eksempelvis bruge et metallisk stof til månen og tilføje nogle perler eller pailletter for en glitrende effekt. Du kan også tilføje andre udsmykninger som blonder eller bånd.

    Del dine måner med mig ♥

    Har du syet måner efter mit mønster, ville jeg elske at se resultatet! Del med mig på Instagram @papirpynt.dk eller #papirpynt.dk




    Skabeloner du måske også kan lide?

    TILBAGE TIL TOPPEN