Svane-servietringe til julebordet

Elsker du også et smukt dækket bord, så er disse fine svane-servietringe måske lige noget for dig. Og det er måske faktisk julens nemmeste DIY-projekt, så selvom julen byder på travle dage, er der god chance for at man kan nå dette lille kreaprojekt.

Materialer

  • Karton
  • Printer
  • Lille papirsaks
  • Evt. et bånd til en sløjfe om halsen

Download skabelonen

Klik her for at downloade skabelonen til svane-servietringene.

Sådan laver du svane-servietringe

  1. Læg dit karton i printeren og print skabelonen direkte derpå. Der er 4 svaner på hvert stykke karton.
  2. Klip nu svanerne ud. Klip indenfor stregerne, så de ikke bliver synlige. Husk også at klippe cirklen i midten. Jeg plejer lige at sitkke et hul med saksen og klippe et lille hul først. På den måde er det nemmere at klippe præcist på stregen.
  3. Og så er du faktisk færdig. Rul din serviet og sæt den igennem hullet på svanen.
  4. Bind evt. et lille bånd om halsen eller brug dem helt enkle.

Vil du dele dine servietringe?

Jeg håber du har haft en god oplevelse med projektet, og at du har lyst til at dele dine svaner med mig. 

Find mig på Instagram @lisbethbeck.deko ♥

TAK fordi du læste med og glædelig jul!

KH Lisbeth

Tilbage til blog

Designet af Lisbeth Beck

Kæmpe tak til dig, der har lyst til at gå på opdagelse i alle mine skabeloner og symønstre. Jeg elsker at være kreativ og finde på nye vinkler og udtryk til særligt påske- og julepynten.

Jeg håber at inspirere dig til selv at finde tid til at hygge med lidt flotte og farverige sager i hænderne. For mig er det den bedste form for afslapning, måske det samme gælder for dig ♥

Kærlige hilsner

Lisbeth