Papirflet

Min mor har vævet i 40 år, og du kan jo nok godt gætte, hvor dygtig hun så er. Og hvor lidt jeg har brug for at lære at væve, fordi hun altid er sød til at lave smukke ting til mig. Og jeg må nok også erkende, at jeg i stedet bare er faldet for papirverdenen. Men inspireret af min mor og alle hendes fantastiske kreationer, kommer her nogle små flettede papirværker. 

Jeg har brugt det ene værk i en ramme med passe partout - så ser det ud af lidt mere :) Men det kan også bruges på et lille kort. Eller den tålmodige sjæl, kan lave et større værk til væggen. 

Jeg har brugt en papirskærer til at skære de tynde papirstrimler, men man kan også klare det med saks og lineal. Eller som en sød følger på Instagram foreslog mig, så kan man bruge quilling-strimler. 

Jeg har lavet to forskellige slags papirflet. Ét med ensfarvet bund og ét med to-farvet bund. Du kan google dig frem til diverse vævemønstre - eller kigge efter disse eksempler.

DIY guide til papirflet

DIY guide til papirflet

 

 

Tilbage til blog

Designet af Lisbeth Beck

Kæmpe tak til dig, der har lyst til at gå på opdagelse i alle mine skabeloner og symønstre. Jeg elsker at være kreativ og finde på nye vinkler og udtryk til særligt påske- og julepynten.

Jeg håber at inspirere dig til selv at finde tid til at hygge med lidt flotte og farverige sager i hænderne. For mig er det den bedste form for afslapning, måske det samme gælder for dig ♥

Kærlige hilsner

Lisbeth