Gå til produktoplysninger
1 af 3

papirpynt

Kræmmerhus (2 slags) / Symønster

Kræmmerhus (2 slags) / Symønster

Normalpris 39,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 39,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skatter. Levering beregnes ved betaling.

Med dette symønster får du 2 variationer af kræmmerhuse i stof - ét med bølgekant og ét med rund kant og scrunchie hank. Begge kræmmerhus er syet med for, hvilket gør, at de holder formen flot.

Kræmmerhuse er for mig noget af det mest traditionelle julepynt, og jeg synes det er sjovt at lave en moderne udgave og sætte mit eget personlige præg på det. Du kan eksempelvis sy af broderede duge, selv lave små broderier eller tilføje applikationer for at skabe et personligt udtryk.

Projektet kræver ikke meget stof, så du kan sagtens bruge små stofrester og rester fra tidligere projekter. Medmit symønster til kræmmerhuse i stof kan du skabe smuk og personlig julepynt på en nem og sjov måde.

 

Print-selv mønster

Når du køber symønstret til disse kræmmerhuse, modtager du kort efter en email med link til mønstret. Du skal herefter selv downloade og printe mønstret. Du modtager ikke et fysisk produkt. Med print-selv symønstret er du til gengæld lynhurtigt i gang med kreahyggen.


Mønstret indeholder

  • Print-selv mønster til kræmmerhus med bølgekant
  • Print-selv mønster til kræmmerhus med scrunchiehank og applikationer
  • Print-selv skabeloner til applikationer
  • Guide til applikationer/ vliesofix
  • Trin for trin syguide


Materialer

  • Stof til kræmmerhus og for
  • Evt. vlieseline
  • Bånd til hank

 

Materialer til valgfri dekoration

  • Perler
  • Stofrester til applikationer
  • Broderitråd
  • Vliesofix (hvis du vil lave applikationer)


Basisudstyr

Printer
Symaskine
Stofsaks - gerne en lille saks, så du nemt kan klippe applikationerne ud
Synål
Knappenåle
En pensel til at rette formen på pynten ud

 

Genbrugsstof til dine kreative projekter

Jeg syr oftest i genbrugsstoffer, og shopper meget sjældent i stofbutikker. Til gengæld går jeg rigtig meget i genbrugsbutikker, og her finder jeg stofrester, duge og gardiner, men også fine kjoler og skjorter er super gode til små sy-selv projekter som jule- og påskepynt. Når jeg køber metervarer, er det ofte lækkert silke, som er mega lækkert at arbejde i. På Etsy kan man også finde fine luksusstoffer, jeg vil anbefale at søge efter brokade, jaquard eller broderede stoffer. Modsat genbrugsen, kan det dog godt blive en lidt dyr fornøjelse.

 

Pynt til jul med kræmmerhuse i stof

Kræmmerhuse i stof kan bruges på mange forskellige kreative måder i julepyntningen. Her er nogle ideer til, hvordan du kan bruge kræmmerhusene til at skabe en unik og personlig juleudsmykning:

  • Pynt juletræet: Hæng kræmmerhusene op på juletræet og fyld dem med små godter eller små julegaver.
  • Lav en julekalender: Brug kræmmerhusene som en alternativ julekalender og fyld dem med små gaver eller godter. Hæng kræmmerhusene op på en snor eller en gren og lad dine børn åbne et kræmmerhus hver dag op til jul.
  • Brug kræmmerhusene som bordpynt: Fyld kræmmerhusene med julegodter og placér dem rundt omkring på bordet som en del af din juleudsmykning. Du kan også pynte kræmmerhusene med bånd, granguirlander eller små julekugler.
  • Lav en julegave: Brug kræmmerhusene som en kreativ måde at give en gave på. Fyld kræmmerhuset med en lille gave eller et kort. Du kan også pynte dine julegaver med kræmmerhusene som en lille ekstra personlig gave.

Kræmmerhusene er en alsidig og sjov måde at tilføje personlighed og kreativitet til din juleudsmykning.Slip fantasien løs og eksperimenter med forskellige måder at bruge kræmmerhusene på i din julepyntning.

 

Del dit kræmmerhus med mig

Er du nået i mål med dit påskeæg, ville jeg elske at se resultatet, og håber du kunne have lyst til at dele det med mig på Instagram @papirpynt.dk eller #papirpyntdk.

Se komplette oplysninger

Produktinfo

Download & print

Alle mine skabeloner og symønstre sælges som digitale produkter. Kort efter dit køb er gennemført, modtager du en mail med link til en PDF. Den kan du herefter gemme på din computer og printe. På den måde er du nemt og hurtigt i gang med dit kreative projekt.

Har du købt skabelon til papirpynt, vil jeg anbefale dig at printe direkte på det papir, du vil lave pynten i.

Designs til personligt brug

Dette produkt er udelukkende til personlig brug, og må ikke bruges til kommercielle formål.

Alle ideer, designs og mønstre i guiden er skabt med masser af tid og kærlighed. Så vær sød ikke at videresende guiden eller dens indhold til andre. På den måde hjælper du mig med at beskytte min kreative indsats og undgå, at det bliver kopieret uden tilladelse.

Tak fordi du respekterer og støtter min lille kreative virksomhed ♥

Guide til materialer

Med alle skabeloner og symønstre får du en komplet liste over materialer.

Hvad indeholder den PDF du modtager?

Uanset om du har købt en skabelon eller et symønster vil du modtage en PDF, der indeholder

  • Materialeliste
  • Skabelon
  • Trin-for-trin vejledning
  • Trin-for-trin fotos
  • Tips
  • Inspiration til pynt og detaljer

Er du tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Designet af Lisbeth Beck

Jeg elsker at skabe smukke ting og hjælpe dig med at finde din kreative side. Derfor startede jeg LISBETH BECK DEKO – et sted for alle os, der elsker at være kreative midt i en travl hverdag.

Jeg håber min begejstring for pynt smitter, og at du finder inspiration til et kreativt projekt.

Spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for hjælp eller har et spørgsmål. Find mig på Instagram, eller send en mail til hej@lisbethbeck.com.

Kontakt mig
1 af 2