Fragt med DAO fra 35 kr ♥

Mistelten servietring (inkl. gratis skabelon)

by Lisbeth Beck on December 15, 2021

Julebordet! Jo i virkeligheden noget af en kreativ udfordring, for med al den mad der skal være plads til, er vi ude i begrænsningernes kunst, når det kommer til selve bordpynten. Men servietter skal der jo være plads til, så her er en oplagt mulighed for at gøre lidt ekstra ud af dem med en fin lille mistelten i papir!

mistelten skabelon servietring

Skabelon til mistelten i papir

Her har jeg lavet en lille skabelon til en mistelten af papir. Den kan printes direkte på det papir, du gerne vil lave den i. Jeg anbefaler lidt kraftigt papir, evt. 120 g karton, som er lidt tyndere end almindelig karton. Her har jeg brugt perlemorspapir,der har en virkelig fin blank overflade. 

DOWNLOAD SKABELONEN HER

 

Sådan laver du en mistelten servietring

1. Download og print skabelonen på det papir du gerne vil bruge. 

2. Klip misteltenen ud - husk at klippe indenfor stregen, så den ikke bliver synlig.

3. Brug en blyant, pensel el.lign og fold bladene omkring, så de får lidt form.

4. Pynt med små perler

Misteltenen foldes nemt rundt om den foldede serviet. Giv evt. et lille klem i siderne for at holde servietten på plads.

 

God fornøjelse ♥

Er du vild med hjemmelavet pynt og små DIY interiørprojekter, så husk at tage et kig på mine kreative guides!

Har du lyst til at dele resultatet, kan du gøre det på Instagram @papirpynt.dk eller #papirpyntdk ♥

TILBAGE TIL TOPPEN