Fragt med DAO fra 35 kr ♥
Kræmmerhus / 3 varianter
  • Availability: på lager Mange på lager Udsolgt Altid på lager

Kræmmerhus / 3 varianter

49,00 kr
    Beskrivelse

    Her får du skabelonen til 3 smukke kræmmerhus til juletræet

    • Kræmmerhus med blade
    • Vifte kræmmerhus
    • Femkantet kræmmerhus

    Jeg elsker juletræer med masser af pynt, og som man kan gå på opdagelse i. Hvert år tilføjer jeg lidt nyt julepynt til min samling af juletræspynt. Jeg har især en stor kærlighed til papirpynt og papirklip - særligt den slags man selv kan lave. Det gør ikke noget, at det får et lidt skævt udtryk, det tilføjer bare lidt personlighed til træet.

    Kaster du dig ud i juleklip, pebernødder og hygge - og har du lyst til at dele dit julepynt med mig, kan du gøre det på Instagram @papirpynt.dk eller #papirpyntdk. 

    Jeg håber skabelonen til kræmmerhusene her bringer hyggen frem hos dig og at du har det sjovt med at pynte, vælge farver og papir. 

    Husk også at se de mange andre skabeloner jeg har til papirpynt til juletræet. 

    Materialer til kræmmerhuse

    Kræmmerhusene kan klippes i kraftigt papir, som kan holde formen. Jeg anbefaler at klippe det i karton, evt. 120 g karton, som er lidt tyndere end den traditionelle karton. Her kan man også eksperimentere med mønstret papir, glimmerpapir osv.

     

    Du skal bruge:

    • Papir eller karton
    • Lille saks velegnet til papirklip
    • En nål
    • En god limstift (der ikke klumper)

    Sådan gør du

    Du kan vælge at downloade og printe skabelonen, klippe den ud og så lægge den som skabelon på det papir du gerne vil bruge.

    Hvis du bruger papir eller karton i A4 størrelse kan du også lægge det i printeren og dermed printe skabelonen direkte på dit papir.

     

    Tips & tricks til at samle kræmmerhuset

    For at få skarpe kanter og hjørner anbefaler jeg, at du bruger en nål til forsigtigt at ridse folden op. På den måde kommer man ikke til at folde skævt og kræmmerhuset får et lækkert rent udtryk.

    Når du limer vil jeg anbefale at lime på begge overflader, der skal sættes sammen - og du behøver ikke have alt for travlt. Hvis du bruger en almindelig limstift vil der gå lidt tid før det tørrer og ofte er det faktisk nemmere at få det til at klæbe, når det lige har siddet 5-10 sek. Så prøv at give dig god tid, vær lidt gavmild med limen og fokusér på at få kanter og hjørner helt skarpe, så får du det pæneste resultat.

    Skabeloner du måske også kan lide?

    TILBAGE TIL TOPPEN