Svane
Svane
Svane
  • Availability: på lager Mange på lager Udsolgt You can purchase this product but it's out of stock

Svane

12,00 kr
    Beskrivelse

    Her får du skabelonen til 2 variationer af et svane-ophæng.

    Jeg elsker, at man efterhånden kan få julekugler og julepynt i alle tænkelige motiver - og særligt for børnene er det sjovt med lidt anderledes pynt. Men for alle os, der godt kan lide at lave hjemmelavet julepynt, skal der selvfølgelig også være mulighed for lidt anderledes julepynt. Her får du skabelonen til en lille svane - den har form som en kurv, så der er plads til lidt godter på juletræet.

    Jeg har lavet to versioner af svanen. Den ene er holdt helt enkelt i en klassisk svaneform og den anden har fået en farvet bagside og guldprikker. Du har altså alle muligheder for at lave din helt egen version.

    Når du køber denne skabelon skal du bare købe, downloade og printe din skabelon og så er du hurtigt og nemt i gang. Bruger du en lidt tyndere karton kan du lægge karton direkte i printeren. Alternativt kan du printe, klippe svanen ud og bruge den som skabelon.

    Hvis du kaster dig over papirklip, pebernødder og julehygge og har lyst til at dele dit resultat med mig, kan du gøre det på Instagram @papirpyntdk og med #papirpyntdk.

     

    Materialer til svane ophæng

    Jeg anbefaler, at du klipper svanen i karton eller kraftigt papir i stedet for glanspapir eller lignende papir. Så holder det nemmere formen og bliver generelt også mere holdbart. Du kan også eksperimentere med mønstret karton, karton med glimmer eller tekstur osv.

     

    Du skal bruge:

    ⦁ Karton eller kraftigt papir
    ⦁ Lille saks velegnet til papirklip
    ⦁ En nål
    ⦁ En god limstift (der ikke klumper)

     

    Sådan gør du

    Du kan vælge at downloade og printe skabelonen, klippe den ud og så lægge den som skabelon på det karton, du gerne vil bruge.
    Hvis du bruger karton i A4 størrelse kan du også lægge det i printeren og dermed printe skabelonen direkte på dit karton.

     

    Tips & tricks til at samle svanen

    For at få skarpe kanter og hjørner anbefaler jeg, at du bruger en nål til forsigtigt at ridse folden op. På den måde kommer man ikke til at folde skævt og kræmmerhuset får et lækkert rent udtryk.

    Når du limer vil jeg anbefale at lime på begge overflader, der skal sættes sammen - og du behøver ikke have alt for travlt. Hvis du bruger en almindelig limstift vil der gå lidt tid før det tørrer og ofte er det faktisk nemmere at få det til at klæbe, når det lige har siddet 5-10 sek. Så prøv at give dig god tid, vær lidt gavmild med limen og fokusér på at få kanter og hjørner helt skarpe, så får du det pæneste resultat.

    Skabeloner du måske også kan lide?

    TILBAGE TIL TOPPEN