Der er ingen produkter i kurven.
Her kommer skabelonen til et lille flaskeophæng - jeg har lavet en roséudgave fordi solen skinnede og jeg lige fik lyst til rosé på terrassen :) Man kan selvfølgelig også lave den som en anden vin eller som champagne som en del af nytårspynten.
Jeg har brugt papir i almindelig printerpapirkvalitet. Der er mange lag papir i én flaske og den tynde papir gør det nemmere at folde flasken pænt.
Jeg har valgt et lille rosé citat til flaskens mærkat. Jeg har inkluderet et par andre citater også og ellers er der også blanke mærkater, så man kan skrive sin egen.
Brug de små papirophæng på en forårsgren, som pynt på vitrineskabet eller hvor du nu har lyst til en lille lyserød flaske :)
Materialer
Printvenlig skabeloner
Alle mine skabeloner kommer i printvenlige udgaver. Du kan derfor lægge dit papir direkte i printeren og slipper derfor for, at tegne skabelonerne af. Det gør det lidt hurtigere og nemmere at komme i gang med kreahyggen!