Der er ingen produkter i kurven.
Kræmmerhuse kommer i alle former og her får du et fint juletræ med plads til lidt godter, så børnene kan gå på opdagelse juleaften. Alt du skal gøre er at downloade og printe skabelonen og så er du hurtigt i gang med juleklip og julehygge.
Jeg er vild med hjemmelavet julepynt og elsker at mikse gammelt, nyt og hjemmelavet. Det lille juletræ kræmmerhus her kan holdes helt enkelt i hvid med en lille guldstjerne på toppen eller du kan gå all in på farver og glimmer - det er helt op til dig og din kreativitet.
Når du køber denne skabelon skal du bare downloade og printe din skabelon og så er du hurtigt og nemt i gang med juleklip og forhåbentlig med lidt julegodter ved siden af til at holde den kreative energi kørende. Bruger du en lidt tyndere karton kan du lægge karton direkte i printeren. Alternativt kan du printe, klippe kræmmerhuset ud og bruge den som skabelon.
Og er du generelt vild med lav selv julepynt, så er der masser af inspiration og kreative idéer at hente her på siden - både til juletræet og til en lille gren i en vase. Du kan se hele samlingen her.
Hvis du kaster dig over projektet og har lyst til at dele dit resultat med mig, kan du gøre det på Instagram med #papirpyntdk. Og sidder du og mangler en skabelon til et bestemt motiv, så sig endelig til!
Jeg anbefaler, at du klipper juletræet i karton i stedet for glanspapir eller lignende papir. Så holder det nemmere formen og bliver generelt også mere holdbart. Jeg bruger 120g karton, som er lidt tyndere end den traditionelle karton, men du kan sagtens bruge begge dele. Du kan også eksperimentere med mønstret karton, karton med glimmer osv.
⦁ Karton
⦁ Lille saks velegnet til papirklip
⦁ En nål
⦁ En god limstift (der ikke klumper)
Du kan vælge at downloade og printe skabelonen, klippe den ud og så lægge den som skabelon på det karton du gerne vil bruge.
Hvis du bruger karton i A4 størrelse kan du også lægge det i printeren og dermed printe skabelonen direkte på dit karton.
For at få skarpe kanter og hjørner anbefaler jeg, at du bruger en nål til forsigtigt at ridse folden op. På den måde kommer man ikke til at folde skævt og kræmmerhuset får et lækkert rent udtryk.
Når du limer vil jeg anbefale at lime på begge overflader, der skal sættes sammen - og du behøver ikke have alt for travlt. Hvis du bruger en almindelig limstift vil der gå lidt tid før det tørrer og ofte er det faktisk nemmere at få det til at klæbe, når det lige har siddet 5-10 sek. Så prøv at give dig god tid, vær lidt gavmild med limen og fokusér på at få kanter og hjørner helt skarpe, så får du det pæneste resultat.