Citroner / Symønster
Citroner / Symønster
Er det gult, går det her i huset under kategorien påskepynt, så de små stofcitroner kan sagtens få en plads sammen med påskeæg og tulipaner på årets påskegren. Jeg elsker detaljer, og har tilføjet en masse små perler i forskellige nuancer af gul og rosa, men man kan jo pynte citronerne som man har lyst. Uanset dekoration, giver de fine gule citroner i hvert fald et skud farve til indretningen.
Print-selv mønster
Når du køber symønstret til denne citron, modtager du kort efter en email med link til mønstret. Du skal herefter selv downloade og printe mønstret. Du modtager ikke et fysisk produkt. Med print-selv symønstret er du til gengæld lynhurtigt i gang med kreahyggen♥
Mønstret indeholder
- Printvenlig skabelon til citron & blad
- Step-by-step guide til at sy citronen
Materialer
- Gult stof til citron. Jeg anbefaler dig at stryge lidt vlieseline på, hvis du syr i tyndt stof eller kunststof, der nemt trevler.
- Grønt stof til blad. Her anbefaler jeg lidt tyndere stof uden vlieseline.
- Bamsevat
- Perler
- Evt. broderigarn
- Tråd til ophæng
Basisudstyr
- Printer
- Symaskine
- Stofsaks
- Synål
- Knappenåle
Genbrugsstof til dine kreative projekter
Jeg syr oftest i genbrugsstoffer, og shopper meget sjældent i stofbutikker. Til gengæld går jeg rigtig meget i genbrugsbutikker, og her finder jeg stofrester, duge og gardiner, men også fine kjoler og skjorter er super gode til små sy-selv projekter som jule- og påskepynt. Når jeg køber metervarer, er det ofte lækkert silke, som er mega lækkert at arbejde i. På Etsy kan man også finde fine luksusstoffer, jeg vil anbefale at søge efter brokade, jaquard eller broderede stoffer. Modsat genbrugsen, kan det dog godt blive en lidt dyr fornøjelse.
Indret med Do-It-Yourself påskepynt
Er du ligesom mig vild med DIY påskepynt, er jeg sikker på du vil hygge dig med at sy disse citroner. Jeg er vild med at sy stofpynt, og elsker at udtrykket med med lidt broderi, applikationer og perler kan varieres i det uendelige, så man får sit helt eget personlige pynt.
Citronerne kan sagtens pynte året rundt. Her er et par idéer til, hvordan du kan bruge dine stofcitroner:
- På vitrineskabet
- På væggen i samspil med kunst
- I vinduet
- På din opslagstavle
Jeg synes også det er hyggeligt med små stilleben med mine kreative sager, citronerne her kunne sagtens bare ligge i en skål og se smukke ud. Du kan også bruge dit håndlavede stofpynt som et ekstra fint touch på gaver til en du har kær ♥
Del dine citroner med mig
Er du nået i mål med dine citroner, ville jeg elske at se resultatet, og håber du kunne have lyst til at dele med mig på Instagram @papirpynt.dk eller #papirpyntdk.