Fragt med DAO fra 35 kr ♥
Sol / Symønster
Sol / Symønster
  • Availability: på lager Mange på lager Udsolgt Altid på lager

Sol / Symønster

29,00 kr
    Beskrivelse

    Har du hang til pynt i alle tænkelige former og er du glad for at pynte med fine hjemmelavede sager, håber jeg denne sol kunne være noget for dig. Jeg er vild med at sy stofpynt, og elsker at udtrykket med med lidt broderi, applikationer og perler kan varieres i det uendelige, så man får sit helt eget personlige pynt. Solen kan sagtens pynte året rundt, og varieres så den passer til årstiden. Hos mig må der gerne være lidt guld og glimmer i højtiderne, mens en sart rosa passer ind i mit forårshjem.

     

    Print-selv mønster

    Når du køber symønstret til denne sol, modtager du kort efter en email med link til mønstret. Du skal herefter selv downloade og printe mønstret. Du modtager ikke et fysisk produkt. Med print-selv symønstret er du til gengæld lynhurtigt i gang med kreahyggen♥

     

    Mønstret indeholder

    • Printvenlig skabelon til solen
    • Guide til at sy solen
    • Guide til applikationer med vliesofix
    • Miniguide til broderi

     

    Materialer

    • Stof til solen
    • Bamsevat
    • Stofrester til kinder og øje
    • Broderigarn & broderinål
    • Tråd eller bånd til ophæng
    • Vliesofix (til at sætte kinder og øje fast med)


    Basisudstyr

    • Printer
    • Symaskine
    • Stofsaks
    • Synål
    • Knappenåle

     

    Genbrugsstof til dine kreative projekter

    Jeg syr oftest i genbrugsstoffer, og shopper meget sjældent i stofbutikker. Til gengæld går jeg rigtig meget i genbrugsbutikker, og her finder jeg stofrester, duge og gardiner, men også fine kjoler og skjorter er super gode til små sy-selv projekter som jule- og påskepynt. Når jeg køber metervarer, er det ofte lækkert silke, som er mega lækkert at arbejde i. På Etsy kan man også finde fine luksusstoffer, jeg vil anbefale at søge efter brokade, jaquard eller broderede stoffer. Modsat genbrugsen, kan det dog godt blive en lidt dyr fornøjelse.

     

    Indret med Do-It-Yourself stofpynt

    Her er et par idéer til, hvordan du kan bruge din stofsol:

    • På vitrineskabet
    • På væggen i samspil med kunst
    • I vinduet
    • På din opslagstavle
    • En gave til din søde veninde

     

    Del din sol med mig

    Er du nået i mål med din sol, ville jeg elske at se resultatet, og håber du kunne have lyst til at dele med mig på Instagram @papirpynt.dk eller #papirpyntdk.





    Skabeloner du måske også kan lide?

    TILBAGE TIL TOPPEN